Elevråd for små og store


Elevernes råd er et af de steder, hvor eleverne stifter praktisk bekendtskab med demokratiet, og hvor de har mulighed for at blive inddraget i skolen hverdag.  Skolens elever er delt op i to elevråd:

Det lille elevråd: 0. - 4. klasse
Det store elevråd: 5. - 9. klasse

Til det lille elevråd kan man kun vælges én gang, idet det her gælder om, at flest mulige prøver at være med.

Til både det store og det lille elevråd vælger hver klasse to repræsentanter. Herefter vælges en formand, næstformand og sekretær i begge elevråd.

Det lille elevråd holder møde hver 6. uge sammen med en lærer. Det store elevråd arbejder selvstændigt men har en kontaktlærer. Elevrådene udarbejder en dagsorden, der sendes til debat i klasserne.

Elevrådenes forslag og henstillinger om f.eks. fester, ødelæggelser på skolen, elever der mobbes, for gamle bøger osv. tages op med pædagogisk råd eller med skolelederen.

De to elevråd udpeger ligeledes en repræsentant fra hvert elevråd til deltagelse i samarbejdet med skolens sikkerhedsudvalg. Dette samarbejde har til hensigt at øge fokus på undervisningsmiljøet. Elevernes deltagelse skal sikre, at også deres stemme høres i denne forbindelse.