Motion og bevægelse

De smås idrætsdag

I prøveperioden op mod sommerferien afvikles de smås idrætsdag med deltagelse af elever fra 0. klasse til og med 6. klasse. Den foregår som de stores idrætsdag på Holbæk stadion, hvortil eleverne transporteres med busser. For de mindste fra 0. klasse til 2. klasse forløber dagen fra klokken 9 – 12 med gennemgang af en række forskelligt tilrettelagte discipliner, hvor hver enkelt klasse fra de deltagende skoler skal forsøge at score så mange points som muligt. For 3. – 6. klasse er der derudover konkurrencer i forskellige boldspil, hvor der kæmpes mod elever og hold fra de andre skoler. Der bliver virkelig gået til sagen denne dag, og det har været en bet for eleverne de enkelte gange, hvor man på grund af det lunefulde forårsvejr har været tvunget til at aflyse dagen.

Idrætsdag for de store
I mange år har det været kutyme, at skolens dag- og kostelever fra 7. - 10. klasse har deltaget i idrætsdag for de private skoler i området.  Dagen afholdes medio september på stadion i Holbæk. Tidligere tiders indmarch med fanen forrest er i dag afløst af samling på grønsværen foran tribunen og en indledende velkomst af en af skolelederne fra de deltagende skoler, hvorefter konkurrencerne i atletik, langbold og fodbold begynder. Den afsluttende 4 x 100 meter stafet på stadion, efter at de øvrige aktiviteter er afviklet, plejer at være en rigtig god oplevelse med hundredevis af unge, heppende tilskuere.

Glæd dig

Festival på Sejergaardsskolen

12.
maj