Forældrenes daglige tilsyn

Det almindelige daglige tilsyn med skolen udføres af skolens forældre, som i kraft af deres gang på skolen, kontakten med lærere og pædagoger og samtaler med børnene i hjemmene får indsigt i, at skolens normer for samvær og at skolens niveau undervisningsmæssigt lever op til, hvad skolen i kraft af de på vor hjemmeside offentliggjorte undervisningsplaner for alle fag har lagt op til.

Det almindelige forældretilsyn foregår også på almindelige forældremøder, skole-hjem samtaler og naturligvis på den årlige generalforsamling, hvor årsberetning aflægges. Skolen indbyder desuden til forældrebesøg i såvel dag- som kost- og efterskole placeret i weekends.

Tilsynsførende
Mere specifikt og formelt udføres tilsynet af en ekstern tilsynsførende. Denne vælges for fire år af gangen i forbindelse med skolens generalforsamling. I april 2011 valgtes Per Hvashøj for en fire års periode.

For tilsynet gælder følgende retningslinjer:

•    Tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, engelsk og regning/matematik.

•    Tilsyn med skolens samlede undervisningstilbud.

•    Tilsyn med om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

•     Tilsyn med evt. tilbud om sprogstimulering.

•     Tilsyn med om undervisningssproget er dansk.

•      Vurdering af undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet.

•      Drøftelse af indholdet af undervisningsplaner med leder og lærer.

For tilsynet med Sejergaardsskolen er aftalt følgende:

  1. Tilsynsførende mødes med skolens leder to gange årligt til drøftelse af fagplan og til gennemgang af skolens undervisningsplaner. Møderne finder sted efterår og forår. Forårsmødet lægges før skolens generalforsamling. På efterårsmødet gennemgås udover undervisningsplaner for indeværende år også prøveresultater for prøverne i foråret. Tilsynet gælder den samlede skole, altså også undervisningstilbudet i kost – og efterskole.
  2. Tilsynsførende vil i forbindelse med efterårs- og forårsbesøget foretage besøg i forskellige klasser for overværelse af undervisningen og efterfølgende evt. samtale med de pågældende lærere. Tilsynsførende overværer undervisning i dansk, engelsk, matematik samt undervisning i naturfaglige, humanistiske og praktisk musiske fag. Tilsynsplan med datoer m.m. fås ved henvendelse til skolens leder.
  3. Tilsynsførende aflægger beretning til skolekredsen på skolens generalforsamling i april.
  4. Tilsynsførende udfærdiger efter hvert besøg en rapport, som lægges på skolens hjemmeside.

Glæd dig

Festival på Sejergaardsskolen

12.
maj