Sejergaardsskolens Musikefterskole har lige nu mulighed for...
Vi mødes
Har du fået lyst til at blive elev på Sejergaardsskolens Musikefterskole?
Når du har kigget hjemmesiden grundigt igennem og tænkt over om de fag vi tilbyder, passer til dig, om hverdagens indhold og vores værdier er noget du kan gå ind for, så er det tid til at kontakte os.
Før du bliver optaget vil vi gerne møde dig, du skal se skolen og du kommer til en personlig samtale. Under den samtale, hvor dine forældre også deltager, beslutter vi, om vi mener Sejergaardsskolens Musikefterskole og dig passer sammen. Og du skal selv beslutte dig for om Sejergaardsskolen er noget for dig. Derefter glæder vi os til at se dig igen som elev på Musikefterskolen.
Vi vil være sikre på at vi kender hinandens forventninger, og at du og dine forældre ved, hvad du går ind til som elev på Sejergaardsskolens Musikefterskole.
Samarbejdet mellem skolen og dine forældre er vigtigt, og det folder sig ud på forskellige måder:
· Din kontaktlærer har kontakt med både dig og dine forældre
· Forældresamtaler – dem har vi to af om året
· Forældremøder – vi inviterer dine forældre til særlige arrangementer på skolen i løbet af året
· Og så er skolen naturligvis altid åben for en snak med dine forældre.
