Festival på Sejergaardsskolen

Fester og mærkedage
På Kostskolen er der som i alle familier traditioner. Årets første tradition er første søndag i skoleåret. Her er alle kost- og undervisningslærere på kostskolen, hvor de tager imod nye som kendte ansigter.
I løbet af efteråret tager Kostskolen på en fælles kulturel tur til København, det kan være til koncert i Tivoli eller en tur i teateret.
I december er der også traditioner, vi har kalender gaver, julefrokost for forældre med underholdning af musikeleverne og sidste aften inden alle tager på juleferie holder vi Lysfest. Denne aften står kokken for en lækker julemiddag, bagefter er der gaver og juletræ.
I foråret er det en tradition, at Kostskolen holder fastelavn. Her er alle børn og voksne udklædte, vi slår katten af tønden inden vi dyster i forskellige konkurrencer.
I maj deltager kosteleverne også i festivallørdag. Og i juni holder Kostskolen deres helt egen” sidste aften” før ferien.
Og så fejrer vi naturligvis alle børnenes fødselsdage.

